U9 Mix

Holdet bestod sidste år primært af piger fra årgang 2014. 


Lige nu mangler vi en træner :'(


Vi træner

Tirsdag 16.00-17.30 i Højfynshallen 

Torsdag 15.30-17.00 i Fyrtårnet, Hal 1+2


Aktiviteter

December
Tor
14
Træning
15:30 - 17:00
Fyrtårn Tommerup

Træner søges til U9 (Årgang 2013-2012) for sæson 2023-2024

Hvem er du?

Det er nok bedst, du har en hvis kendskab til håndbold. Har du ikke, skal det nok også gå. Du er måske en forælder til et barn i aldersgruppen og har lyst til at være med til at skabe nogle fede rammer for pigerne.

 

Du kan også være en erfaren ungtræner (minimum U15), der sammen med en forælder til en af børnene kan deles om følgende opgaver.

 

Dine opgaver

Med udgangspunkt i din egen håndboldviden, lyst til at træne og DHF’s Rigtig, Sjov Håndbold, skal du skabe være med til at udbygge årgangen. Hvis de nuværende spillere fortsætter, består truppen af 10 håndboldlystne piger og 2-3 drenge.  

Du skal skabe et samarbejde med forældrene, så de involveres og føler en tilknytning til klubben.

Du skal koordinere den ugentlige træning med de tilknyttede ungtrænere og hjælpe dem i deres udvikling fra trænerføl til træner. Ungtrænerne er nemlig en vigtig del af klubbens fremtid.

Bruge Holdsport aktivt i dit arbejde som træner.

Alle opgaverne skal du løse sammen med en anden træner eller to.

 

Rammerne

Det forventes at du som minimum (ja, vi ved at sygdom og familie kommer på tværs) afvikler én times træning om ugen for de yngste og at du i samarbejde med forældrene finder det rigtige antal stævner at deltage i. DHF har 7 stævner over sæsonen. 4 før Jul med den første i september og 3 efter med den sidste i marts. U9 stævner er altid anden lørdag i måneden, startende fra september. Har du større ambitioner, kan holdet også tilmeldes en fast turnering med et kampprogram.

 

Vi har en ret liberal uddannelsespolitik, hvor du som træner næsten, har carte blanche til at deltage i alle de uddannelser og kurser i både DHF og DGI-regi, som du føler nødvendigt.

 

Trænergodtgørelsen afhænger af om du er ungtræner eller forældertræner. Er du ungtræner og trækker det største læs, så sørger vi for, du får en god ordning. Som forældertræner på et stævnehold modtager man ingen trænergodtgørelse. Bliver der nok til et turneringshold, vil du få godtgørelse for kørsel på op til 2000 kr.

 

Du vil uanset blive udstyret med et sæt trænertøj.

 

Hvad er THK for en klub?

Vi er ikke bange for at bryste os af at være en af de bedste breddeklubber på Fyn. Vi har et stærkt netværk af frivillige, der løser forskellige opgaver i klubben. Hvert år arrangeres Blå Weekend, der er en weekend fyldt med aktiviteter på tværs af hold og årgange fra Trille Trolle til Senior. Vi arrangerer også hvert år vores eget stævne i Rumjulen; SneCup, hvor man som U11 spiller får mulighed for at deltage for første gang.

 

Vi vil også støtte dig i dit arbejde med at udbygge årgangen. Det kan være du skal bruge sparring til at søge puljer, booke Håndboldkaravanen hos DHF eller andre lignende tiltag.

 

Vil du vide mere?

Kontakt Jakob Rosenfeldt på 30 30 20 83 eller [email protected]

Kontaktperson

Profile Image
Jakob Rosenfeldt
Profile Image
Jakob Rosenfeldt
450,00 kr. 2 gange i sæsonen