VI HAR BRUG FOR DIG!

Rikke Simonsen 6. marts 2018 0

Kære alle i og omkring Tommerup HK.

Tommerup HK oplever en rigtig god udvikling takket været mange frivillige og dygtige trænere.

Vi er en klub med en god og sund økonomi, og hvor vi har mulighed for at gøre ting.

Men som vi ser det, er det ikke nok til at holde momentum. Vi vil gerne udvikle os mere og blive endnu bedre. Til det skal vi bruge nye kræfter i vores bestyrelse og i vores udvalg, således vi ikke bliver sårbare.

For 2. sæson i træk stiger medlemstallet, specielt i de helt unge rækker, og det er vi stolte af! Der er altså masser af positive ting i gang. Dette skyldes blandt andet et stort stykke arbejde af en række frivillige i bestyrelsen og i diverse udvalg. Nogle af disse folk føler dog, at de har taget deres tørn og takker af til den kommende generalforsamling

Helt konkret drejer det sig som, at vi mangler folk til vores BUM afdeling (Børne-, Ungdoms og Motionsafdeling), bl.a fordi vores mangeårig formand Jette ikke ønsker genvalg, samt at der mangler at blive fyldt op i dette spændende og udviklende udvalg

Udvalget har gjort det fremragende, og vi håber og glæder os til, at andre vil tage deres pladser, så vi fortsat kan have et attraktivt produkt til vores unge mennesker og gøre det spændende at være træner i THK.

Vi mangler desuden også nye kræfter til vores hovedbestyrelse, da vi ØNSKER at få bredt vores opgaver ud på flere hænder.

Vi ønsker at komme i dialog med jer forældre/spillere som måske på sigt kunne se jer selv i et udvalg/bestyrelse. VI ØNSKER EN LØBENDE OG NORMAL UDSKIFTNING, DA VI ELLERS BLIVER UTROLIG SÅRBARE.

Kunne det ikke være sjovt og spændende, at være med til at udvikle Sne-cup, vores unge mennesker i Højfyns-samarbejdet eller være med til at sætte dagsorden/retning for THK´s fremtid på ungdoms- og trænersiden?

Bestyrelsen vil derfor opfordre jer til at overveje, om ikke I kunne have lyst til at bidrage til vores klubs fortsatte udvikling.

Konsekvensen ved, at vi ikke kan få nye kræfter ind, vil desværre betyde, at vi kun kan holde ”drift” og gøre de absolut nødvendige ting.

At sidde i bestyrelsen kræver ikke mere tid og energi, end at det er til at overkomme for de fleste. Der kan være tale om et månedligt møde og mindre ad hoc opgaver med jævne mellemrum. Opgaven er helt klart, at jo flere hænder, jo nemmere. Der er forskellige opgaver, hver enkelt kan påtage sig:  kommunikationsopgaver, eventopgaver , sponsoropgaver, sportslige opgaver mm. Det kræver ingen særlige kvalifikationer, og I kan alle bidrage med noget.

Skulle nogen af jer være interesserede, så afholdes den årlige generalforsamling d. 28.03. 2018 kl. 19.00 i Fyrtårn Tommerup.

Er der spørgsmål eller brug for en uforpligtende samtale inden da, står bestyrelsen altid til rådighed. Vores kontaktdetaljer kan ses på vores hjemmeside, og I er altid velkommen til at skrive til mig på formand@tommeruphk.dk

Vi har lavet en liste over nuværende udvalg i THK, således man kan danne sig et overblik.

På vegne af bestyrelsen

Sonny/Formand.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.