Siden 1903 – det siger vist alt!

Tommerup Håndbold Klub har eksisteret i flere generationer og gennem alle årene været et oplevelsesrigt og sportsligt godt miljø at være en del af.

Klubben har løbende fornyet sig til den moderne forening, som den er i dag med tilbud indenfor kerneområdet håndbold samt andre aktiviteter. Alt sammen fordi man har turdet stille forventninger til hinanden og ikke blot været tilfreds med status quo. Dette udtrykkes bl.a. i en af klubbens kerneværdier: ”Først klubben, så holdet, så den enkelte”.

Vi har hjemmebane i Fyrtårn Tommerup og er en håndboldforening med hold lige fra U4 (Trille Trolle) og til Oldboys.
Du kan læse mere om klubben og få et indblik i klubbens mange aktiviteter her på siden.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Tommerup Håndbold Klub – som spiller, som træner, i udvalg/bestyrelse eller som forælder.