Tommerup HK er med på Håndboldens Dag d. 5. januar 2019

Så kan I godt sætte et stort kryds ud for den 5. januar. THK er nemlig en af de mere end 120 håndboldklubber, som åbner dørene på den allerførste udgave af Håndboldens Dag. Vi inviterer til aktiviteter for både store og små, så tag familie og venner med til en dag med mange bolde i spil.

Håndboldens Dag foregår d. 5. jan. kl 10 – 13 i Fyrtårn Tommerup.

Håndboldens Dag er en del af et samarbejde mellem DGI og Dansk Håndbold Forbund ’Bevæg dig for livet – Håndbold’ og en stor satsning i hele landet.

Vi er i THK i fuld gang med at finde på spændende aktiviteter til dagen, men vi har brug for jeres hjælp med at sprede budskabet om vores arrangement.
Sæt i første omgang et stort kryds i familiekalenderen – og  meld dig klar til vores arrangement på Facebook-begivenheden https://www.facebook.com/tommeruphk/ 

Her kan du også løbende finde info omkring dagen.

Læs mere om Håndboldens Dag i hele Danmark på www.bevægdigforlivet.dk/håndboldensdag