Den Blå Flamme

Den Blå Flamme

Om Den Blå Flamme

I efteråret 2014 var en større gruppe af nuværende og tidligere trænere, spillere og ledere i Tommerup HK i dialog om, hvordan klubben kunne styrkes.

Resultatet blev et ønske om at etablere en støtteforening, der skulle finde nye måder at styrke økonomien i klubben. Dette medførte en stiftende generalforsamling, hvor foreningen “Den Blå Flamme” blev dannet.

Erhvervsklubben “Den Blå Flamme” har til formål at fremme interessen for håndbold i Tommerup.

Det vil klubben gøre ved at invitere til at se håndbold og høre indlæg fra relevante personer inden for håndboldverdenen og erhvervslivet.
Klubben vil også holde møder og arrangementer, som kan inspirere til kontakter til nye kunder og samarbejdspartnere. Det er hensigten at holde 2 – 4 events om året.

Prisen for medlemskab er 3.000 kr. årligt. Der er ikke indeholdt moms i beløbet.
Beløbet bedes indbetalt til Fynske Bank – reg.nr. 6851 konto nr. 0001000835.