Atomium ’61

Skærmbillede 2010-05-03 kl. 09.13.40

– Et unikt samarbejde med vores elskede hollandske venskabsklub !

Helt tilbage i år 1978 indledte Tommerup HK (dengang kaldet Verninge el. V.G.U.F.) et visionært og unikt samarbejde med en hollandsk venskabsklub – Atomium ´61 fra millionstorbyen Rotterdam.

Dette venskabsklub-samarbejde er på mange områder spektakulært, da der var og er forskelle mellem landene kulturelt som sportsligt. Men samtidig er der også mange ligheder mellem os og dem, såsom en fælles forståelse af humor, uformel omgangstone og brugbare engelsk kundskaber. Denne fælles referenceramme er en vigtig brobygger i udvekslingen.

En hjørnesten i venskabsklub samarbejdet er det, at spillere og ledere altid bliver indkvarteret privat to og to hos en værtsfamilie (en af medlemmerne i klubben), hvad enten det er i Danmark eller Holland. Hermed opstår der nogle helt nye og totalt anderledes oplevelser og venskaber, end man normalt får mulighed for på ture med skole, familie o.a.. På afrejsedagen ser vi hver gang, hvilke indtryk børnene har fået, da mange børn fælder en tåre efter blot 4 – 5 dages samvær. Det er en værdifuld oplevelse for alle parter !.

Har du lyst til at læse mere – ganske vist på hollandsk – om vores venskabsklub, kan du kigge nærmere på deres hjemmeside:

http://www.atomium61.nl/